Du som har tændt millioner af stjerner
Musik: Erik Sommer - Tekst: Johannes Johansen
Du som har tændt millioner af stjerner
Tænd i vort mørke en tindrende tro:
Du er vort lys og du vogter og værner
Os så vi sover i tryghed og ro
Tak for den lysende dag der er gået
Gaven til os dine hænder har rakt
Tilgiv os det som vi ikke fik nået
Tilgiv alt ondt vi fik gjort eller sagt
Tak for hver glæde der fyldte vort hjerte
Hver gang du gjorde vort liv til en fest
Hjælp os at bære hver byrde hver smerte
Du ved alene hvad tjener os bedst
Tak for de mennesker som blev vor støtte
Når vi fandt vejen besværlig at gå
Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte
Mød du os selv i de svage og små
Du som har tændt millioner af stjerner
Mørket i verden vil du byde trods
Du er vor Far den der vogter og værner
Lys i de mørke som kommer fra os